Mangler du inspiration til din planlægning af den perfekte fars dag?

I dette indlæg giver vi dig et par fif og tips til, hvordan du (og far) får den bedste dag sammen – også selvom det er en helt almindelig arbejdsdag.

Hvornår er det fars dag?

Fars dag falder d. 5. juni – på grundlovsdag. I 2020 er det den første fredag i juni.

Dagen er oprindeligt opfundet af en fru Dodd i Spookane, Washington. Hun blev inspireret af Mors dag, efter at have set sin far stå alene med opdragelsen af hende og hendes fem søskende. Hun ville derfor gerne ære fædrene, der gør sit bedste for at være der for sine børn.

Hvad skal man huske, når man planlægger en god fars dag?

I 2020 falder fars dag på en fredag.

Hvis hverken du eller faren har sommerferie, betyder det, at festlighederne skal kunne tilpasse en almindelig arbejdsdag. Uanset om I skal på kontoret eller begge arbejder hjemmefra, kan I altså ikke arrangere de store oplevelser eller caféture.

Alle fædre er forskellige. Som det gælder for alle festligheder, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad hædersgæsten kan lide – ikke gæsterne. Fars dag er også en relativt “lille” fejring, og derfor giver det sjældent mening at invitere mere end den nærmeste familie.

Idéer og inspiration til en god fars dag

1. Lav morgenmad (og gør kaffen klar)

Det er skønt at vågne til duften af friskbagt brød og færdigbrygget kaffe.

Det er en lille ting, men for mange en vidunderlig start på morgen, der virkelig får sig til at føle sig værdsat. Især hvis dagen ellers er en helt almindelig arbejdsdag.

Hvis du ikke er så ferm i køkkenet, kan du også tage et smut til bageren og hente hans yndlings bagværk.

2. Giv ham en oplevelsesgave – eller en gave, der gør hans liv nemmere

Inden han tager på arbejde, er nok det bedste tidspunkt at overrække ham din gave.

Her på siden har vi en masse inspiration og idéer til hvilke gaver, der egner sig til fædre med en bred vifte af interesser og hobbyer.

Gaven behøver ikke være en fysisk genstand. Det vigtigste ved en gave er, at den er valgt med omtanke og kærlighed. Hvis faren, som det ofte er tilfældet, “ikke ønsker sig noget”, kan det ofte være anledning til at blive lidt ekstra kreativ.

Har han beklaget sig over sin løn – eller er han netop blevet selvstændig? Så kan du overveje en gave, såsom et salgskursus, der er med til at understøtte ham i sin drøm om at gøre sin forretning succesfuld.

Grundtanken er blot, at du overvejer præcis, hvad han reelt set har brug for – og ikke lytter til hans indvendinger om, at han har alt, han har brug for.

3. Lav hans yndlingsret til aftensmad – eller bestil takeaway, så I kan nyde aftenen sammen

Inden hans arbejdsdag er ovre, står du overfor et valg – I kan enten bestille takeaway fra hans foretrukne restaurant, eller du kan måske kaste dig ud i at lave hans yndlingsret til aftensmad.

Fordele ved takeaway er, at du ikke skal bruge tid i køkkenet, og kan nyde tiden sammen. Hvis I har et godt køkkenalrum, kan det dog også være en kæmpe fornøjelse at lave maden sammen.

Fars dag er en festlig anledning. I behøver derfor ikke holde jer tilbage. Har I lyst til at gøre lidt ekstra eller eksperimentere med opskriften, er denne dag oplagt. I kunne eksempelvis hente lidt inspiration fra kokkeverdenen og smugkigge lidt på menuen fra hans yndlingsrestaurant.

Hvilke retter vil I gerne kaste jer ud i? Har I alle de nødvendige ingredienser – eller kan de udskiftes med noget, I allerede har i hjemmet?

Uanset hvad vil han værdsætte indsatsen. Fars dag handler nemlig i ligeså høj grad om familien, som den gør om far.

Vil du gerne give din far en fysisk gave på fars dag, så find inspiration til gaven her.